sommerhus, sommerhuse, sommerhus danmark, sommerhuse danmark, danmark, feriehus, ferie danmark,feriehuse, hotel danmark, ferielejlighed danmark, ferielejligheder, feriebolig danmark, ferieboliger danmark
VelkommenHussøgningTransportSæsonkalenderInformationlejebetingelser
 

Vis hus

 

Destinationer

- De Græske Øer
- Korfu
- Kort over Grækenland
- Kreta
- Paros
- Santorini
- Zakynthos


Nyheder


- NAXOS

- Nye regler for den offentlige rejsesygesikring

- Rejsebeskrivelse

Lejebetingelser


Lejebeviset bekræfter lejeaftale indgået mellem lejer og Jassu Reisen, idet NetFerie fungerer som formidler af Jassu Reisens ferieboliger Aftalen er bindende. Lejeforholdet omfatter nævnte feriebolig med alt tilbehør som opgivet i beskrivelsen. Ferieboligen må ikke uden særlig tilladelse bebos af flere personer end det i beskrivelsen angivne antal. Det er ikke tilladt at opstille telt på grunden. Ved indgåelse af lejeaftalen erklærer lejer at være fyldt 21 år og at være myndig.

Lejer er kontraktmæssigt forpligtet til renholdelse af det lejede og skal ved lejemålets afslutning overlade dette i ryddelig og ordentlig stand. Det er ejeren der varetager rengøringen. Ferieboligen skal overdrages således at affald er fjernet, der er fejet, ryddet op, vasket op, komfur og ovn samt køleskab rengjort. Evt. nødvendig ekstra rengøring vil kunne foretages for lejers regning. Det er NetFerie der afgør om huset er forladt i ordentlig tilstand.

Lejer er ansvarlig for alt, hvad der tilhører ferieboligen, og er ligeledes forpligtet til at erstatte alle selvforvoldte skader, der under opholdet evt. opstår på feriebolig og inventar. Skulle der under lejemålet opstå skader på ferieboligen eller inventar, er lejer forpligtet til straks at underrette NetFerie herom. Alle skader skal erstattes inden afrejsen. Opdages der efter lejers afrejse skader/mangler, vil disse blive udbedret for den pågældende lejers regning.

I forbindelse med denne aftale er der ikke fra NetFeries side tegnet nogen form for forsikring til dækning af person- eller tings skader, som måtte opstå for lejer og dennes ledsagere under afvikling af lejemålet. NetFerie kan på grund af force majeure, strejke og epidemiske sygdomstilfælde samt olie-/benzinindskrænkninger eller lignende opsige lejeforholdet med omgående virkning.

NetFerie forbeholder sig i følgende tilfælde ret til enten at tilbagebetale det betalte lejebeløb eller at finde erstatningslejemål:
- Kontraktbrud fra ejeren af den lejede feriebolig i forhold til NetFerie
- Ekspeditionsfejl
- Trykfejl på internettet

Følgende betalingsbetingelser er gældende: Senest 8 dage efter reservation betales 1. rate (1/3 af lejebeløbet), og senest 30 dage før indflytning betales restbeløbet. Ved reservation mindre end 30 dage før afviklingstidspunktet begyndelse betales det fulde lejebeløb straks efter modtagelsen af bekræftelsen. Hvis der kræves depositum for ferieboligen, skal dette betales direkte til ejeren ved ankomsten. Det samme gælder eventuelle ekstra omkostninger til varme eller aircondition. Depositum returneres ved afrejsen, så fremt ferieboligen er overladt i ryddeligt stand og der er afregnet for forbrug af eventuelle ekstraomkostninger og uden beskadigelser.

NetFerie udlejer de på internettet beskrevne ferieboliger, om hvilke alle oplysninger er givet efter bedste viden og overbevisning.

Evt. reklamationer over mangler ved ferieboligen skal straks meddelelse telefonisk eller pr. brev/fax til NetFerie. Lejer er forpligtet til at indrømme NetFerie en rimelig frist til at udbedre eventuelle mangler samt bidrage til at undgå forværring af skader og minimere evt. tab for NetFerie. Hvis udbedringen ikke er tilfredsstillende , skal dette omgående meddeles til NetFerie. NetFerie kan ikke gøres ansvarlig for byggeri på nabogrunde eller andre lignende gener og støjgener.

Lejer kan, før lejemålets begyndelse opsige denne aftale. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at opsigelsen fremsendes pr. brev eller mail til NetFerie. Opsigelsen er først gældende fra den dag, NetFerie har den i hænde. I så tilfælde er NetFerie berettiget til at kræve en rimelig erstatning, idet følgende krav uden yderligere bevis vil blive rejst:
- Indtil 61. dag før ankomst: 20% af det samlede lejebeløb.
- 60 – 35 dage før ankomst: 50% af det samlede lejebeløb.
- 34 – 2 dage før ankomst: 80% af det samlede lejebeløb.
- Fra 1 dag eller senere inden lejemålets start 90% af det samlede lejebeløb.
Det er lejer tilladt, uden ekstra udgiftter at overdrage lejeaftalen til en anden lejer. Meddelelse herom skal i givet fald ske skriftligt til NetFerie.

Ved leje af en feriebolig hos NetFerie er der mulighed for at tegne en afbestillingsforsikring. Forsikringsbetingelser nr. 391 B. Forsikringen er tegnes hos Europæiske Rejseforsikring.

Ferieboligforsikringspræmien fremgår af specifikationen på lejekontrakten, hvis der er bestilt forsikring og den udgør 3% af lejen. Beløbet opkræves sammen med 1. rate.

Ferieboligforsikringen er tegnet hos Europæiske Rejseforsikring A/S, Frederiksberg Allé 3, DK-1790 København V.

Afbestillingsforsikringen dækker lejemålets pris eksklusiv Forsikringspræmie.
Forsikringsbetingelser nr. 391B vedlægges lejekontrakten og fremgår af www.mygreeceholiday.com / Information
Alle de på internettet anførte priser er angivet – hvis ikke andet udtrykkeligt fremgår af det enkelte tilbud – inkl. Ekstraudgifter så som El (varme, varmtvandsbeholder mm), gas (varme, komfur ol) olie (varme) . Priserne er pr. dag i euro pr. feriebolig nu mindre andet er anført.

Værneting: Aalborg Byret.

I øvrigt henvises til de generelle informationer på internettet.

Links


» Sterling



» SAS



» GREEK TRAVEL PAGES



» Grækenlands officelle turistorganisation


Nyhed: 5105
Find dit ferie sommerhus i Danmark hos www.netferie.dk
www.netferie.dk | www.netferie.no | www.netferie.de | www.frederikshavn.net